Mens nogle af regeringens støttepartier efter et partiledermøde hos statsministeren udtrykker stor bekymring over den kaotiske flygtningesituation, virker statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) selv mere tryg ved situationen.
Han bakker således fuldt og helt op om politiets beslutning om at lade hundredevis af flygtninge og migranter drage videre mod Sverige.




























