Telefonforbindelserne mellem Wien og Berlin gløder.
Det rapporterer østrigske medier efter tyskernes beslutning om at genindføre grænsekontrollen for at standse strømmen af migranter og flygtninge, der bevæger sig op fra Grækenland gennem Balkan med kurs mod det Tyskland, som for kort tid siden meddelte, at ingen syrere ville blive afvist.




























