Så mange flygtninge flytter ind i din kommune næste år

Flygtning. Jowan Reyad Ibo er kurdisk syrer og vil gerne læse medicin. Først skal han lære dansk. Politiken besøgte ham denne sommer i en midlertidig bolig i Køge. (arkivfoto)
Flygtning. Jowan Reyad Ibo er kurdisk syrer og vil gerne læse medicin. Først skal han lære dansk. Politiken besøgte ham denne sommer i en midlertidig bolig i Køge. (arkivfoto)
Lyt til artiklen

Ni flygtninge skal bo på Læsø. 242 flytter til Næstved, mens København ikke skal huse en eneste.

Udlændingestyrelsen har netop offentliggjort, hvordan landets kommuner skal fordele 12.000 flygtninge, der ventes at få tildelt asyl næste år. Når en asylansøger har fået behandlet sin sag hos Udlændingestyrelsen, er der to muligheder. Enten bliver vedkommendes ansøgning afvist, og personen skal forlade Danmark. Eller også får vedkommende opholdstilladelse. I 2015 har indtil videre 87 procent af asylansøgerne fået ophold i Danmark.

Herefter bliver det en kommunes ansvar at sørge for at finde et sted at bo til flygtningen, ligesom han/hun skal i gang med et såkaldt integrationsforløb, der blandt andet indeholder sprogundervisning.

Højeste tal siden borgerkrigen i Jugoslavien

Også i år modtager landets kommuner 12.000 flygtninge, og vurderingen er altså, at Udlændingestyrelsen i 2016 vil sende det samme antal udlændinge ud i kommunerne. Det betyder, at der i løbet af to år skal findes boliger til 24.000 flygtninge.

Det årlige tal har ikke været så højt siden krigen på Balkan i 1990’erne. I 2012, 2013 og 2014 var de dårlige tal 3.000, 3.000 og 4.400.

Gennem det seneste års tid har kommunerne gentagne gange udtrykt bekymring for, om det overhovedet er muligt at finde boliger til så mange mennesker. Nedlagte skoler bliver bygget om til boliger, ligesom der opføres midlertidige barakker mange steder i Danmark.

Kommunernes Landsforening har tidligere sagt, at omkring 80 procent af landets 98 kommuner har svært ved at finde husly til de mange nye borgere.

For nylig skrev Politiken, at halvdelen af landets kommuner ikke kan finde tilstrækkeligt mange permanente boliger til flygtninge. Derfor bliver der opført barakker og andre midlertidige boliger. Mange steder er nedlagte skoler og plejehjem allerede fyldt op.

Hver anden asylansøger kommer fra Syrien

Nogle kommuner får ingen flygtninge overhovedet. Det er de såkaldte nul-kommuner Albertslund, Brøndby, Høje Taastrup, Ishøj og København. Det skyldes, at der i forvejen bor relativt mange udlændinge i disse byer.

Fordelingen af flygtningene er reguleret i integrationsloven. Politikerne på Christiansborg har besluttet, at flygtninge skal fordeles jævnt over hele landet for at undgå dannelse af nye ghettoer.

Det er i høj grad borgerkrigen i Syrien, der fører til, at Danmark får flere asylansøgere. Sidste år havde halvdelen af alle de udlændinge, der bad om beskyttelse i Danmark, et syrisk pas. Den tendens ser ud til at fortsætte i år.

Aalborg er med 642 den kommune, der skal modtage flest flygtninge næste år. Skarpt forfulgt af Århus med 587, mens Odense indtager tredjepladsen og skal finde plads til 385 nye udenlandske borgere.

Kristian Jensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her