Det var et russiskfremstillet Buk-missil, der 17. juli sidste år skød det malaysiske passagerfly MH17 ned over den østlige del af Ukraine, konkluderer en rapport fra den hollandske havarikommission, der blev offentliggjort tirsdag eftermiddag.
Det var på forhånd ventet, at rapporten ville bakke op om den allerede udbredte antagelse om, at et Buk-missil var årsagen til styrtet. Derimod var andre af rapportens konklusioner ventet med spænding - heriblandt ikke mindst spørgsmålet om, hvorvidt det var uforsvarligt at flyve over det østlige Ukraine, hvor kampe mellem prorussiske separatister og ukrainske styrker havde stået på i flere måneder.




























