Når over 200.000 flygtninge og migranter i år ifølge EU’s grænseagentur er nået til Ungarn via Grækenland uden at blive registreret, er der noget helt galt både med det fælles asylsystem og med kontrollen af unionens ydre grænser.
Den erkendelse er nu så klokkeklar for de europæiske regeringer, at medlemslandenes stats- og regeringsledere vil bryde et tabu ved at overveje skabelsen af et fælles system for grænsekontrol og kystbevogtning.




























