Udenrigsminister Kristian Jensen (V) balancerer på kanten af et diplomatisk selvmål, der risikerer at svække Helle Thorning-Schmidts mulighed for at få den eftertragtede post som FN’s flygtningehøjkommissær.
Det vurderer en ekspert og politikere, efter at Jensen i et interview med Politiken i dag nedtoner Merkel-regeringens opbakning til tyskernes egen kandidat til FN-topjobbet: Nu kan tyskerne nemlig se sig tvunget til at vise, at de bestemt bakker op om kandidaten Achim Steiner.




























