Ved 02.30-tiden i nat hørte nogle af de unge og de ansatte på et center for uledsagede flygtningebørn i Tranås i Sverige pludselig lyden af vinduer, der blev knust.
Det viste sig, at der var sat plakater med indvandringskritiske slogans op på bygningen - og en 29-30-årig mand uden for bygningen blev taget og tilbageholdt, indtil politiet kom til stedet.




























