Hvis drabet i Paris på mindst 129 mennesker var en vellykket 'markedsføring' for IS-bevægelsen, kan de næste uger afsløre, hvor stærk bevægelsen er i sin kerneopgave: Krigen for et fundamentalistisk kalifat på tværs af de gamle grænser mellem Syrien og Irak.
Her står IS-bevægelsen over for skæbnesvangre militære modangreb. Det kan svække bevægelsen hjemme. Men det kan også skabe et desperat behov for ny markedsføring, ny terror, ude i verden.




























