Dele af centrum er ved at blive tømt for mennesker. I området omkring Grand Place - den store plads midt i Bruxelles, hvor turisterne normalt flokkes - er mange af forretningerne lukket. Metroen er standset og stationerne afspærret. Tidligt i morgens kørte militærets mandskabsvogne ind i gaderne, og nu går de samme tre-mandspatrujler rundt i alle gaderne: To soldater og en politibetjent.
Siden myndighederne i nat satte Bruxelles i det højest mulige beredskab på grund af en »alvorlig og umiddelbar trussel« har terrortruslen sat sit præg på den belgiske hovedstad




























