Lyt til artiklen
Hver gang, der er sket et terrorangreb i Europa eller USA, har politikernes reaktion været at bevilge endnu flere ressourcer til at styrke overvågningen af radikale islamister, så deres telefonsamtaler, mails, chats og øvrige færden på nettet kan spores.
Men efter forrige fredags angreb i Paris begynder flere personer med tæt kendskab til efterretningstjenesterne at stille spørgsmålet, om den største sikkerhedsbrist i Europa nu består i, at efterretningstjenesterne ikke kan håndtere de mange informationer, som overvågningen af sammenlagt tusindvis af mennesker både i og uden for Europa giver.
