Krim i undtagelsestilstand: Sabotører lægger halvø i mørke

Lyt til artiklen

Ruslands regering har erklæret undtagelsestilstand på Krim, efter at sabotører i nat sprængte de transformatorstationer i luften, hvorfra halvøen forsynes med strøm fra Ukraine. De knap to millioner indbyggere på halvøen er uden strøm, mens nødgeneratorer sørger for strøm til hospitaler og andre livsvigtige funktioner.

Alle de fire kraftlinjer fra det ukrainske fastland til Krim meldes ude af drift. To af dem blev kraftigt beskadiget fredag, og to transformatorstationer i Kherson-regionen blev sprængt i luften kort tid efter midnat, skriver russiske og ukrainske medier.

»Krim er helt afskåret«, siger direktøren for energiselskabet Krymenergo, Viktor Plakida, til det russiske nyhedsbureau Tass.

De russiske myndigheder vurderer dog, at transformatorstationerne kan repareres i hvert fald delvis i løbet af søndagen.

Modsat i det østlige Ukraine har der generelt været roligt på Krim, efter at Rusland i marts sidste år annekterede halvøen. Dog har aktivister fra Krims tatariske mindretal og fra den ultranationalistiske ukrainske gruppe Højresektor siden september forsøgt at blokere vejene fra det ukrainske fastland til halvøen i protest mod den russiske besættelse.

Tatariske flag på ødelagte elmaster

Selv om Kijev-regeringen ikke længere har nogen som helst indflydelse på Krim, leverer man fortsat bl.a. el og vand fra fastlandet. Rusland er i gang med at etablere undersøiske kraftledninger fra Rusland, men de er endnu ikke på plads.

Der var i går sammenstød mellem aktivister og ukrainsk politi i forlængelse af sabotagen mod de to første kraftledninger. Rapporter i både russiske og ukrainske medier peger på krimtatarer og/eller Højresektor-aktivister som de sandsynlige gerningsmænd bag sabotagen. På de sociale medier florerer billeder af krimtatariske flag på de ødelagte transformatorstationer.

Sabotageaktionerne kan meget vel øge spændingerne mellem Rusland og Ukraine yderligere. Dækningen af sabotagen i de statskontrollerede russiske medier var dog i første omgang relativt afdæmpet – med fokus på problemerne for civilbefolkningen snarere end eventuel hævn fra Ruslands side.

Voksende spændinger i Donbass

Krigen i Donbass-regionen i det østlige Ukraine er i nogen grad blusset op på ny efter to måneder med næsten stilhed ved fronten. OSCE’s observatørkorps i området melder nu igen dagligt om talrige eksplosioner, også fra tunge våben, og ni ukrainske soldater er ifølge Kijev-regeringen blevet dræbt i løbet af de seneste par uger. OSCE’s rapporter tyder på, at både ukrainske styrker og pro-russiske separatister bryder våbenhvilen.

Dyrt: Imperiedrømmene udhuler Ruslands økonomi

Samtidig fortsætter Rusland og Ukraine med at bekæmpe hinanden økonomisk. I sidste måned blev al direkte flytrafik mellem landene stoppet på ukrainsk foranledning, og i denne uge meddelte Moskva, at man fra årsskiftet stopper al import af fødevarer fra Ukraine.

De to lande skændes også om tilbagebetalingen af et russisk lån på omregnet 21 milliarder kroner, som forfalder 20. december. Ruslands præsident Vladimir Putin meddelte forleden, at Ukraine kan vente med at betale til 2016-18, men Ukraine opfatter udspillet som et trick og siger, at man hverken vil eller kan tage imod tilbuddet, eftersom det ville bryde mod den aftale med landets øvrige kreditorer om gældssanering, der blev indgået i august under overopsyn af den Internationale valutafond, IMF.

Thomas Heine

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her