En gummibåd med to mænd blev omkring klokken halv 3 natten til søndag mødt af den svenske kystvagt i byen Domsten godt 10 kilometer nord for Helsingborg.
Svensk politi ankom kort tid efter til stedet, hvor de to mænd - den ene med identitetspapirer og den anden uden - blev anholdt, mistænkt for at have stjålet gummibåden i Helsingør. Manden med identitetspapirer er desuden mistænkt for menneskesmugling.




























