Jeg sad på stuegulvet i en mikroskopisk lejlighed i Camden og så det ske på BBC til langt ud på morgenen. Året var 1997, og den britiske tv-station havde lige fået ny smart grafik, der illustrerede, hvilket jordskred majvalget var.
Kendte ministre, der havde været en automatisk del af nyhedsdækningen, forsvandt under bunker af jord, der engang havde repræsenteret et konservativt flertal. Allerede inden solen var stået op, stod John Major frem og erklærede, at han gik af som premierminister og konservativ leder. Den grå premierminister var blevet forvandlet til en ligbleg bedemand, der var i gang med at bisætte det konservative håb om at komme i regering i de kommende mange år. Partiet havde ikke bare lidt nederlag. Det var blevet pulveriseret.
