Selv om den yderste venstrefløj skød med skarpt, og selv om en ærværdig belgisk politiker blev meget vred på falderebet, så var det ikke nogen voldsom storm mod Danmark, der ramte to af regeringens topministre i Europaparlamentet i eftermiddags.
Ikke fordi at kritikken af især den såkaldte ’smykkelov’ om tilbageholdelse af flygtninges værdier er forstummet i EU’s folkevalgte forsamling. Men fordi, at parlamentets to største og dominerende grupper – konservative EPP og socialdemokratiske S&D – tydeligvis ikke ønsker at angribe den danske regering for alvor.




























