Finansministeriet har ikke overdrevet Danmarks udgifter til asylansøgere over for Den Internationale Valutafond (IMF).
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse, efter at Radio24syv kunne fortælle, at det ikke er rigtigt, når medier og politikere på baggrund af en opgørelse fra IMF kårer Danmark til det EU-land, der i forhold til bruttonationalproduktet bruger næstflest penge på asylansøgere - kun overgået af Sverige.




























