»Så er det nu! Yallah!«, råber en ung fyr, som vækker os.
Det er tidligt om morgenen, og jeg er åbenbart faldet i søvn, da råbet vækker mig. Jeg griber mine to store rygsække og følger med den unge fyr. Han kører mig hen til en mark og siger, at jeg skal løbe cirka 500 meter ligeud, indtil jeg når et hegn. Det skal jeg kravle ind igennem, derefter klatre over et andet hegn, og vupti, så vil jeg være i Syrien. På den anden side af grænsen vil hans menneskesmuglerkolleger give mig et lift til byen Harem. Det lyder for nemt til at være sandt.




























