De nye heroinnarkomaner, der har skabt en eksplosion i antallet af overdoser i USA’s landområder, kommer fra alle samfundslag og aldersgrupper. Det siger kriminalassistent Eric Adams, der er misbrugskoordinator ved politiet i Laconia i New Hampshire.
»Det er gymnasieelever fra gode familier, bankfolk – selv læger. De yngste her i området har været omkring 15 og de ældste midt i 60’erne«, siger Adams.

























