Lyt til artiklen
Jeg går op ad et bjerg i nattens mulm og mørke. Jeg bærer en lille pige, som holder en bamse i armen. Hun er 2 år. Hun hulker lavt. Jeg kan mærke hendes lille hjerte, som banker hurtigt. Jeg holder også en ældre dame i hånden. Hun er forpustet og har svært ved at følge med os andre i kolonnen af desperate mennesker, der forsøger at komme væk fra Syrien. »Vent, vent«, siger hun og hiver efter vejret.
Jeg er i Kharbat Al Jawz. Det går op for mig, at jeg deler skæbne med syrerne. Ligesom dem er jeg spærret inde i et krigsramt land. Eneste vej ud er med hjælp fra kyniske menneskesmuglere.
