Kursen er fast og skridtene i vandrestøvlerne raske, selv om det går opad. Op på de grønne bakker over en landsby, hvor fuglene synger og horisonten er tydelig. Julia Klöckner bøjer sig ned og klapper sin ledsager, en lille hvid hund, og siger så hen over billederne af sig selv:
»Mennesker har brug for at have jord under fødderne, jord og rodfæste ... Med sund fornuft kan man beslutte, hvad der virkelig er vigtigt. Sådan er jeg opdraget hjemmefra, og sådan fører jeg politik«.




























