De amerikanske sundhedsmyndigheder melder nu ud, at spredningen af den frygtede zika-virus er større end forventet.
Myggearten, som spreder den for nogle mennesker farlige virus, findes i flere delstater, end man havde troet. Nærmere bestemt i 30 amerikanske delstater. Tidligere havde myndighederne forventet, at zika-virussen blot kunne sprede sig til 12 stater.




























