Lægeklinikken al-Sham i Istanbuls Fatih-distrikt burde være en urokkelig hjørnesten i hjælpen til områdets syriske flygtninge. 300 patienter kommer dagligt til konsultationer og behandling, men klinikkens overlevelse er ikke garanteret af nogen urokkelig konvention. Dens overlevelse afhænger alene af den politiske vilje i Ankara.
EU har mod betaling af op til 45 milliarder kroner givet Tyrkiet ansvar for at beskytte og hjælpe de over 2,7 millioner flygtninge, landet er vært for, frem for at lade dem komme til Europa. Men syrere i Tyrkiet er bekymrede over, at de institutioner, de behøver for at kunne se en fremtid i landet, ikke er garanteret nogen steder.




























