Mange demokratiske vælgere fik sig en slem overraskelse, da de dukkede op for at stemme ved tirsdagens valg i New York: Deres navne var forsvundet fra de valgtilforordnedes lister over stemmeberettigede vælgere.
Borgmester Bill de Blasio bekræfter over for radiostationen WNYC, at vælgere i bydelen Brooklyn har klaget over, at beboere i hele boligblokke var fjernet fra listerne. Andre steder manglede dele af alfabetet.


























