Forældre, der spiser usundt og rører sig for lidt, kan være skyld i, at deres børn fra fødslen er disponeret for at blive overvægtige med forhøjet risiko for hjerte- og karsygdomme, diabetes og visse former for kræft og lungesygdomme. Det fastslår professor Mark Hanson, University of Southampton, en af verdens førende forskere på området.
Hans seneste rapport om problemet drøftes i disse dage af FN's Sundhedsorganisation WHO, som holder årsmøde i Geneve.




























