EU-kommissionens formand er ikke den rette mand til jobbet.
Så kort og kontant er kritikken af Jean-Claude Juncker fra den tjekkiske udenrigsminister Lubomir Zaoralek. Han undrer sig over, at ingen i EU-systemet vil påtage sig ansvaret for, at en folkeafstemning i et medlemsland ender med et rungende nederlag til unionsfortalerne.




























