Politiske ledere, diplomater og generaler over hele verden vil holde ekstraordinært godt øje med Nato’s topmøde i den polske hovedstad, Warszawa, i dag og i morgen.
De vil spejde efter de mindste tegn på usikkerhed og splittelse, her blot to uger efter at briterne stemte ja til at forlade EU, og derfor skal svaret være sammenhold, sammenhold og mere sammenhold, mener udenrigsminister Kristian Jensen (V).




























