Et voldsomt togsammenstød tirsdag, hvor to tog kørte frontalt ind i hinanden i det sydlige Italien, har kostet 27 mennesker livet, skriver det italienske nyhedsbureau Ansa.
Myndighederne har ifølge nyhedsbureauet oplyst, at ulykken formentlig skyldes en menneskelig fejl. Det mener man, fordi togstrækningen er etsporet og uden automatisk varslingssystem. Derfor er man afhængig af menneskelig varsling.




























