Den afgående britiske premierminister, David Cameron, har taget afsked med Downing Street 10, inden han indgiver sin afskedsbegæring til dronning Elizabeth II.
I en kort udtalelse sagde Cameron, at da han flyttede ind i den legendariske premierministerbolig i 2010, lovede han at tage fat på Storbritanniens problemer og »komme frem til bedre tider«.




























