Hver sommer – ikke mindst i den store feriemåned august – besøger millioner af franskmænd og udenlandske turister de over 700 musik-, film- og teaterfestivaler, som løber af stablen i storbyer som Paris og Lyon eller i små lokalsamfund, der kan samle over 300.000 mennesker til en jazzfestival.
Men denne sommer går mange glip af de kulturoplevelser, de har glædet sig til i Frankrig. Den ene kommune og festivalarrangør efter den anden aflyser planlagte kultur- og sportsarrangementer af frygt for nye terrorangreb.




























