Det er to magtfulde mænd, der i dag mødtes i Sankt Petersborg til et topmøde - kun to måneder efter, at de to landes regeringsstyrede medier stadig udnævnte hinanden til skurke.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans tyrkiske modpart, Recep Tayyip Erdogan, har begge meget at vinde ved at få normaliseret det forhold, der har været kriseramt, siden tyrkisk militær skød et russisk jagerfly ned i november. Noget der synes at være lykkedes ifølge en tyrkisk regeringskilde.




























