USA's udenrigsministerium erklærer ifølge Reuters den franske statsborger Omar Diaby, som rekrutterer jihadister til Al Nusrafronten, for en "global terrorist", der vil blive omfattet af økonomiske sanktioner fra amerikansk side.
Den 40-årige militante blev sidste år berygtet for at sprede rygter om sin egen død, så han ubemærket kunne forlade Syrien og blive opereret i udlandet.




























