Allerede fra det øjeblik, man drejer af fra hovedvejen mod Fayette, ved man, at det står skidt til.
På hjørnet, lige over for skiltet, der annoncerer byen, ligger den sørgeligste lille kirke, jeg har set. Et blikskur med skrå vægge, et rustent kors på taget og to minimale vinduer – for enden af en mudret indkørsel. Et stenkast længere nede ad vejen ligger et hus, hvor halvdelen af taget er styrtet sammen. Så stemningen er slået an, og det er på alle måder en autentisk introduktion til Fayette i det sydlige Mississippi. For meget tristere og fattigere bliver Amerika ikke.




























