»Efter 10 år med 12-14-timers arbejdsdage ser jeg oprigtig talt frem til en fremtid med mere frihed«. Sådan sagde José Manuel Barroso, få dage før han i efteråret 2014 forlod jobbet som formand for EU-kommissionen.
Portugiseren talte om at undervise, skrive bøger og i øvrigt nyde sin genvundne fritid efter de hårde år som EU-chef under finanskrisen, den græske gældskrise og meget andet. Men nu har det vist sig, at Barroso åbenbart mente noget helt andet med sin frihed – og det ryster borgernes i forvejen slidte tillid til EU.




























