Direktør i Turkish Airlines: Alle piloter gennemgår færdighedstræning

Lyt til artiklen

Administrerende direktør for Turkish Airlines, Temel Kotil, afviser i et interview via mail, at der er problemer med sikkerheden i flyselskabet. Vi har interviewet 13 udenlandske piloter i Turkish Airlines, som fortæller, at mange af de tyrkiske piloter ikke er gode nok til engelsk og til at kunne flyve et fly manuelt? »Engelskkundskaber er en problemstilling, som størstedelen af flyselskaberne fra ikke engelsktalende lande må forholde sig til. Samtlige vores piloter testes, og der bliver ført kontrol med, at de, der mistænkes for at ligge lavere end det krævede niveau, forbedrer sig«.

LÆS ARTIKELPilot i Turkish Airlines: »Jeg troede aldrig, jeg skulle blive bange for at flyve«En pilot har fortalt os følgende: »Jeg har fløjet med en pilot, der ikke kunne andre ord end ’left’, ’right’, ’climb’, ’descent’ og ’no problem’«. (’venstre’, ’højre’, ’opstigning’, ’nedstigning’ og ’intet problem’, red.). Finder De sådan et niveau tilfredsstillende? »Jeg synes, at det både er en unfair og overdreven udtalelse. Både flyvecertifikater og sprogkundskaber er internationale og kontrolleres af de nationale og internationale myndigheder. Før piloterne bliver ansat, underlægges de alle en lang række kontrolforanstaltninger og skal til prøver, før certifikatet udstedes. Vi har gennemgået samtlige sager, og der har aldrig været meldinger om en sådan episode«. Piloter fortæller os, at det er standard at flyve på autopilot, og at de har oplevet tyrkiske piloter, som ikke kunne eller ville flyve manuelt? »I modsætning til andre selskaber har Turkish Airlines’ luftkaptajner en gennemsnitlig flyveerfaring på over 10.000 timer, og for andenpiloterne ligger tallet over 3.000 timer. Der findes intet på skrift, som bekræfter ovenstående udtalelse, og der findes heller ingen specifik standard. Den anvendte standardprocedure er godkendt og dokumenteret af flyproducenterne med visse særlige forhold grundet tidligere erfaringer. Læg venligst mærke til, at vi har haft en dumpeprocent på 60 blandt udenlandske ansøgere til pilotstillinger på grund af deres manglende evne til manuel styring med Boeings og Airbus’ standarder, og det taler jo fuldstændig imod disse udtalelser. Alle piloter gennemgår færdighedstræning, og deres specifikke evner til manuel styring af flyvesimulatorer tjekkes hver sjette måned«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her