Den næstsidste tilbageværende læge i Hassakeh i det nordlige Syrien nåede lige at operere Ida Alis søn, inden han tog flugten. Kort efter rejste også den sidste læge og sygeplejerskerne, og nu er der ingen tilbage i byen, der før krigen var hjem for 200.000 indbyggere.
»Hospitalet var ikke rent. Der var snavs og affald på gangene og en stank af blod«, siger Ida Ali, der har fundet sikkerhed i Nusaybin på den tyrkiske side af grænsen.




























