Store skydeskiver med adskillige fuldtræffere hænger som stolte trofæer på de to politibetjentes kontor.
Men hverken Sacha van Loo eller Ronald Adriaenssens kan se, hvad de faktisk har udrettet på skydebanen. Den ene er blind, og den anden er stærkt synshæmmet. »Vores instruktør sagde, at vi ikke skyder så dårligt, hvis man sammenligner os med andre betjente«, griner Sacha van Loo, der har været blind siden fødslen. Må nøjes med en hvid stok Til hverdag får han hverken lov at gå med pistol eller håndjern, men må nøjes med en hvid stok.




























