Militærdiktaturet i Burma er på nippet til at købe indiske kamphelikoptere med avancerede våbensystemer om bord, som er designet og leveret af lande i EU. Amnesty International og en række andre menneskeretsgrupper advarer i en netop offentliggjort rapport om, at et sådan salg vil føre til en underminering af den våbenembargo, unionen har haft over for styret i Rangoon siden 1988. Rapporten dokumenterer, at virksomheder i seks lande – Belgien, Frankrig, Italien, Storbritannien, Sverige og Tyskland – har leveret dele til de indiske kamphelikoptere. Embargo forbyder også inddirekte salg Virksomhederne og landene er ikke direkte involveret i handlen mellem Indien og Burma, men ifølge Amnesty International burde de seks landes regeringer have sikret sig, at Indien ikke ville forsøge at videresælge helikopterne.
EU’s våbenembargo forbyder også indirekte salg til de burmesiske generaler. »EU er nødt til at blive mere opmærksom på den nøjagtige ordlyd, der anvendes i slutbrugeraftaler samt risikoen for at våbendele fra EU-lande videresælges. Ellers risikerer EU-lande at støtte brutale diktaturer, der har forbrydelser mod menneskeheden på samvittigheden«, siger Helen Hughes, der er specialist i våbenkontrol for Amnesty International. Det sydøstasiatiske land betragtes som et af de mest autoritære regimer i verden. Ifølge FN har Burma systematisk og groft krænket en bred vifte af menneskerettigheder. Krænkelserne omfatter tortur, angreb på civile og brug af børnesoldater. Eksportregler er problemet Så sent som for 14 dage siden kritiserede Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC), at mange fængslede og tilbageholdte udnyttes som arbejdskraft af militærstyret i en sådan grad, at de bryder sammen af overanstrengelse og fejlernæring. Hvis Burma får fat i endnu mere militært isenkram, er det ifølge Amnesty International ikke virksomhedernes skyld, fordi de angiveligt ikke har kendt til de indiske planer. Desuden er det helt legitimt for europæiske virksomheder at samarbejde med et indisk firma om at udvikle helikoptere. »Det virkelige problem er eksportreglerne i de europæiske lande. De er ikke ensartede eller robuste nok til at støtte EU’s våbenembargo«, siger Nicola East, pressemedarbejder i Amnesty International. Så sent som i 2004 eksporterede Indien to angrebshelikoptere til Nepals luftvåben, selv om landets militær havde været involveret i grove krænkelser af menneskerettighederne. Ofte har de enkelte EU-lande lavet klausuler i kontrakterne, som forbyder videresalg af våbendele fra Europa, men de er ikke altid juridisk bindende. Derfor opfordrer Amnesty International EU til øjeblikkeligt at ophæve og tilbagekalde alle eksporttilladelser. »I en ideel verden burde der være en forpligtelse for den indiske regering til at søge tilladelse fra EU-landene, før de eksporterer militært udstyr, som indeholder EU-dele«, siger Nicola East. Forkert at rette skytset mod Sverige Sverige er et af de lande, der er på anklagebænken i rapporten, fordi den svenske virksomhed Saab AB har leveret såkaldt selvbeskyttende udstyr til de indiske helikoptere. Ifølge den statslige myndighed, som kontrollerer Sveriges eksport af krigsmateriel (ISP), har man imidlertid sikret sig i alle leder og kanter, for at undgå en sådan situation. »Indien har i mange år modtaget forskelligt militært udstyr fra Sverige. Men der er en meget klar udtalelse i slutbrugeraftalen, hvor de indiske myndigheder garanterer, at de ikke vil reeksportere udstyr, som er lavet i Sverige. Før den svenske regering har godkendt det. Det er fundamentalt for os med alle eksporter. Selv når det går til Danmark eller Norge«, siger ISP’s sikkerhedspolitiske rådgiver Thomas Tjäder til Politiken. Han mener i det hele taget, at det er forkert at rette skytset mod Sverige, fordi virksomheden, der har leveret dele til helikopteren, er en underafdeling af Saab. Den hedder Saab Avitronics og ligger i Sydafrika. »Enhver eksport, som kommer fra Sydafrika, må betragtes i overensstemmelse med sydafrikansk lov. Vi har ingen indflydelse på det fra Sverige. Jeg kender ikke til nogen eksport af den type. Så det må du spørge den sydafrikanske regering om«, siger Thomas Tjäder. EU’s udenrigsministre mødes mandag 23. juli i Bruxelles. Men det er endnu uklart, om de indiske kamphelikoptere vil være på dagsordenen.
