Britisk frygt for domstol

Politiken fredag: Højtstående britiske officerer advarer om, at britiske soldaters liv kan komme i fare, hvis parlamentet i London godkender aftalen om en international krigsforbryderdomstol. Loven er udformet så bredt, at selv soldater i fredsskabende aktioner risikerer at blive tiltalt for krigsforbryderelser, frygter officererne. Problemet er afgørende for de kommandoaktioner med mindre enheder, der bliver de britiske styrkers rolle i internationale fredsaktioner. En højtstående flådeofficer siger, at kommandosoldaterne enten risikerer at blive beskyldt for krigsforbrydelser eller bliver så forsigtige i udførelsen af deres tjeneste, at fjenden »får chancen for at slå først«. Kritikken er direkte rettet mod Rom-aftalen fra 1998, hvor det blev vedtaget at gøre FNs krigsforbryderdomstol permanent. Aftalens definition af en krigsforbrydelse er bl. a. »Forsætligt at foretage angreb med viden om, at det pågældende angreb vil forårsage tilfældige tab blandt civile eller skade på civile eller civile genstande eller udbredt, langvarig og alvorlig skade på det naturlige miljø, som klart ville overstige den forventede konkrete og direkte samlede militære fordel«. Aftalen siger videre, at en militær overordnet - eller en der handler som sådan - skal være strafferetligt ansvarlig for forbrydelser, der hører under domstolens jurisdiktion, hvis forbrydelserne begås under den overordnedes kommando, eller som følge af at han ikke har udøvet »behørig kontrol« - forudsat at den overordnede vidste, at »styrkerne var i færd med eller skulle til at begå sådanne forbrydelser«. Frygt for hærchefer Disse formuleringer får britiske militærfolk til at frygte, at chefen for et krigsskib eller en pilot kan blive anklaget for krigsforbrydelser, hvis de angriber et militært mål, men dræber eller sårer civile eller forurener miljøet. Aftalen er ikke bagudrettet. Men en af sagførerne for den chilenske eksdiktator Pinochet under dennes udleveringssag i Storbritannien, Michael Caplan, sætter spørgsmålstegn ved, hvordan den britiske premierminister Tony Blair i givet fald ville have forsvaret sig, hvis han var blevet anklaget for NATOs bombardementer i Kosovakrigen, som kostede civile liv. Mere end 110 lande har skrevet under, men hidtil har kun 28 stadfæstet aftalen. Den træder først i kraft, når den er ratificeret af 60 lande. I Storbritannien ligger aftalen i overhuset, hvorefter den skal behandles i parlamentet. Bill Clinton underskrev aftalen, lige inden han gik af som USAs præsident i januar. Men det er usandsynligt, at den bliver stadfæstet i Senatet, der frygter, at amerikanske soldater kan blive ofre for politisk betingede anklager. Danmark har også underskrevet den, og stadfæstelsen af aftalen har været til førstebehandling i Folketinget.