Politiken tirsdag: Kinas regering renser nu alle Internetsider for skarpe verbale angreb mod dens officielle version af den ødelæggende brand i en folkeskole forleden, hvori mindst 39 børn mistede livet. Da eksplosionen indtraf, var børnene beskæftiget med at montere fyrværkerielementer, hvilket ikke er usædvanligt i den fattige landsdel, hvor skolen ligger. Sidste tirsdags katastrofe bringer både børnearbejdet i Kina og de forringelser, der er sket af skolevæsenet for landet - 130 millioner børn i grundskolealderen, frem i lyset. Kendt for fattigdom og ulykker Den ramte by, Fanglin, ligger i Wanzai-distriktet i provinsen Jiangxi. Wanzai er kendt for sin fattigdom, sine 300 fyrværkerifabrikker og sine ulykker. I fjor blev mindst to af fabrikkerne ramt af eksplosioner. Over 60 mennesker omkom. Et distriktstjenestemand siger til en kinesisk avis: »Det er her i regionen almindeligt brug at fordele noget af arbejdet til skolerne. Det sker i hver skole, i hver by, i hvert distrikt«. Da ulykken i Fanglin indtraf, brugte eleverne spisefrikvarteret til at montere fyrværkeridelene. Den kraftige eksplosion jævnede fire klasseværelser med jorden. Mindst 39 børn og 4 voksne omkom. Ifølge ministerpræsident Zhu Rongji var det en mentalt forstyrret person, som gik ind i et af klasseværelserne med en hjemmelavet bombe. Arbejder i frikvarterne Denne forklaring betvivles af de lokale. På flere websider har skribent efter skribent hånet regeringens version og udtrykt forargelse over, at skolebørn tvinges til så farligt arbejde. Regeringen har for at hindre den voksende mistillid beordret alle websider til at standse debat om episoden. Aktivisten Han Dongfang, som undersøger arbejdsvilkår og børnearbejde i Kina fra sin base i Hongkong, siger til Politiken: »Hele skolevæsenet har fået skåret mere og mere i sine bevillinger. Folkeskolerne er blevet tvunget til at underskrive kontrakter med de lokale fabrikker. Der kan gå måneder, uden at lærerne får deres løn. Jeg tror ikke, at lærerne er dårlige mennesker. Børnearbejdet er bare en måde at holde skolerne åbne på«. Myndighederne medvirker til dette system. De opmuntrer skolerne til at finde egne indkomstkilder, og de bevilger skattefrihed til virksomheder, som uddelegerer arbejde til skolerne. Arbejdet udføres i reglen i frikvartererne eller fritiden, men også til tider i selve timerne. De hårde vilkår i landsbyskolerne kom til omverdenens kendskab gennem instruktøren Zhang Yimous film 'Vikaren'. 10-årig fabriksansat Børnene i Fanglins grundskole har monteret fyrværkeri i fire år. Deres forældre har klaget, men ifølge Zhang Minggen, hvis 11-årige datter og 10-årige søn omkom ved eksplosionen, ignorerer myndighederne dem. »Min søn fortalte, at hans lærere havde tvunget ham til at sidde på sine bare knæ på jorden i timevis som straf, hvis han ikke ville arbejde med krudtet. Jeg klagede hos de lokale myndigheder. De sagde, at de ville undersøge sagen, men ingenting skete«, fortæller hun i et interview. Der findes ifølge de seneste tal fra den internationale arbejdsorganisation ILO (1996) omkring 13,3 mio. børnearbejdere i alderen 10-14 år i Kina. Dette tal omfatter ikke organiseret børnearbejde i skolen. Der findes meldinger om, at børn helt ned til treårsalderen er blevet sat til at lave tændstikker. Kinesisk lov forbyder, at børn under 16 arbejder. Mange børn bliver ikke tvunget, men påtager sig frivillig arbejdsopgaver for at hjælpe deres fattige familier. FNs børneorganisation, UNICEF, har fordømt børnearbejdet i skolerne i Wanzai.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























