Vesten opfordrer Israel til at ophæve økonomiske blokader

Det primære håb, da den svenske udenrigsminister Anna Lindh og Eus udenrigskommissær Chris Patten mandag mødtes med Israels premierminister, Ariel Sharon, var at overtale den nye israelske leder til at genoptage fredsforhandlingerne med palæstinenserne. Men også ønsket om at få Israel til at ophæve de økonomiske blokader mod palæstinenserne stod højt på dagsordenen for de to EU-repræsentanter. Afspærring koster dyrt Afspærringen af Vestbredden og Gazastriben har kostet det palæstinensiske samfund dyrt, fordi mange tusinde palæstinensere er blevet forhindret i at nå frem til deres arbejde i Israel. Desuden bliver transport af varer ofte forhindret eller i bedste fald forsinket. Israel begrunder blokaderne med, at det er for at undgå bombeangreb i Israel, mens palæstinenserne kalder det kollektiv afstraffelse. Fortsæt fredsforhandlingerne Lindh og Patten aflagde også palæstinenserlederen Yasser Arafat et besøg mandag. Her lovede Lindh at tale palæstinensernes økonomiske sag ved det efterfølgende møde med Sharon. »Vi vil med Sharon diskutere muligheden for at fortsætte fredsforhandlingerne og for at stoppe denne situation (blokaderne)«, sagde den svenske udenrigsminister. Patten tilføjede, at han frygter, at den pressede økonomiske situation for mange palæstinensere kan kaste dem i armene på islamiske ekstremister. Også fra Washington lød der mandag kritik af den israelske måde at håndtere problemet på, og den amerikanske regering opfordrede Israel til at lette det økonomiske pres mod palæstinenserne. Kritik fra USA Regeringen i Washington lægger blandt andet vægt på en aftale fra 1995, der forpligter Israel til at returnere afgifter, som bliver pålagt palæstinensiske varer, der krydser Israel på vej til de palæstinensiske områder. Men siden november er alle pengeoverførsler tilsyneladende blevet frosset. De palæstinensiske myndigheder beskylder Israel for at have indefrosset 400 millioner dollar (3,2 milliarder kroner) i skatter og afgifter. Mandag meddelte Israels forsvarsminister, Binyamin Ben-Eliezar, at Israel vil lempe blokaderne af fire palæstinensiske byer på Vestbredden, men samtidig vil den israelske hær bevare den omfattende afspærring af Vestbreddens største by, Ramallah. Ben-Eliezar sagde, at beslutningen var truffet som led i Israels politik om »at lette presset på befolkninger, der ikke er involveret i terrorangreb«. Ifølge FNs mellemøstudsending, Terje Rød-Larsen, har den palæstinensiske økonomi tabt 1,15 milliarder dollar (9 milliarder kroner), hvilket svarer til 20 procent af bruttonationalproduktet. Rød-Larsen advarede for en måned siden mod, at Israels økonomiske blokade mod Vestbredden og Gaza kan føre til det Palæstinensiske Selvstyres sammenbrud. Volden fortsætter Sideløbende med de økonomiske diskussioner fortsatte volden i de palæstinensiske områder. En palæstinenser blev dræbt under sammenstød med israelske soldater netop ved afspærringen af Ramallah. Og Arafats Fatah-bevægelse meddelte, at intifadaen (opstanden, red.) vil optrappes som svar på stramningen af blokaden. De arabiske udenrigsministre opfordrede mandag til, at FNs Sikkerhedsråd bliver hasteindkaldt for at oprette en international sikkerhedsstyrke, der skal beskytte palæstinenserne mod Israel, meddelte den Arabiske Liga fra Kairo. Mindst 344 palæstinensere, 65 israelere og 13 israelske arabere har ifølge nyhedsbureauet Reuters mistet livet, siden oprøret brød ud i september sidste år.