EU-støtte NATO-optrapning i Kosova

NATOs fredsbevarende styrke i Kosova, KFOR, skal optrappe kontrollen med grænsen til nabolandet Makedonien for at standse albanske ekstremisters militære operationer, men KFOR skal ikke gå ind i selve Makedonien. Makedoniens udenrigsminister, Srdjan Kerim, afviste mandag under et møde med EUs udenrigsministre i Bruxelles, at der på nuværende tidspunkt er behov for at udvide FNs mandat på Balkan, så KFOR-styrkerne kan slå til mod de albanske oprørere inde i Makedonien. »Der er ikke noget oplæg om at sende flere styrker ind i Makedonien, det ønsker Makedonien heller ikke i øjeblikket«, sagde udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) efter mødet. Næppe flere danske soldater Til gengæld hilste udenrigsministrene KFORs planer om at optrappe indsatsen langs Kosovas grænse til Makedonien velkommen. Ifølge Mogens Lykketoft vil en forstærket KFOR-tilstedeværelse langs grænsen sandsynligvis kræve, at NATO-landene sender flere styrker til Kosova, men der bliver næppe tale om flere danske soldater. »Vi vil nok have svært ved at bidrage mere«, sagde Mogens Lykketoft med henvisning til, at forsvaret ganske enkelt ikke råder over flere disponible styrker til udsendelse. EUs udenrigsministre fordømte i skarpe vendinger de albanske ekstremister, der med terror og militære nålestikoperationer ind i Makedonien og i selve Kosova forsøger at få den skrøbelige fredslutning i området til at bryde sammen i væbnet storkonflikt. EU gav samtidig Europas fulde støtte til Makedoniens regering, der i første omgang ønsker at løse problemet med de albanske oprørere på egen hånd, evt. med militær bistand og rådgivning fra KFOR. »Det er opfattelsen, at der indtil nu er tale om et lille antal (oprørere, red.). Men de kan meget hurtigt lave megen ravage, hvis de får lov til det«, sagde Mogens Lykketoft. Makedonsk bekymring De internationale observatører i Kosova skønner, at de albanske oprørere tæller fra ca. 200 til 800 mand, »men vi har desværre før i den del af verden set nogle få vilde mennesker starte store konflikter«, sagde Lykketoft. Den makedonske udenrigsminister understregede, at han ikke havde bedt NATO om at sende styrker ind i selve Makedonien. »Problemet skal løses i Makedonien af vores egne institutioner«, sagde Srdjan Kerim, der blot bad NATO om at hjælpe til fra Kosova-siden. Kerim var bekymret for, at udenlandsk militær indblanding i Makedonien snarere ville lede til splittelse mellem de stridende parter og ville blive en hindring for måle om fredelig sameksistens mellem de forskellige etniske grupper i Makedonien. Det svenske EU-formandskab tilkendegav, at EU vil gøre alt for at hjælpe den makedonske regering. Styrkelsen af grænsekontrollen i Kosova er første skridt. Ifølge den svenske udenrigsminister vil en eventuel diskussion om udvidelse af KFOR-styrkens mandat først komme på tale, hvis situationen i Makedonien forværres yderligere.