Politiken tirsdag: Hvis Danmark bliver bedt om at sende flere soldater til det tidligere Jugoslavien, vil svaret efter alt at dømme blive nej. Ikke på grund af manglende vilje, men simpelt hen fordi der ikke er flere soldater at sende ud. »Stort set alt, hvad vi har af disponibelt mandskab, er ude - i Bosnien, Kosova og Eritrea. Derfor vil vi nok have svært ved at bidrage særlig meget mere«, siger udenrigsminister Mogens Lykketoft (S). Han mener dog ikke, at situationen giver grund til røde ører i København. »Det afspejler jo først og fremmest, at vi er så aktive. Vi er det land, der har flest fredsbevarende soldater udsendt i forhold til vort befolkningstal«, påpeger Mogens Lykketoft. Uklart antal For tiden er 1.363 danske soldater i aktion i udlandet, heraf omkring 1.000 i det tidligere Jugoslavien og resten i Eritrea i det nordøstlige Afrika. Det er endnu uklart, hvor mange ekstra soldater der skal sendes til Kosova. NATOs generalsekretær George Robertson sagde i går, at der vil være behov for flere folk, når NATO i de kommende uger skal øge bevogtningen af grænsen mellem Kosova og Makedonien. Ambassadørerne fra de 19 NATO-lande holdt i aftes krisemøde i alliancens hovedkvarter i Bruxelles for at få et overblik over situationen på baggrund af indberetninger fra NATOs egne folk i Kosova. Hvis Danmark skulle blive spurgt om at sende flere soldater, vil regeringen undersøge, hvilke muligheder der er, siger Mogens Lykketoft. »Men det er jo ingen hemmelighed, at det er blevet sværere at rekruttere folk til Den Danske Internationale Brigade. Det har allerede betydet, at nogle af de soldater, der er udsendt, har fået forlænget deres udstationeringer i forhold til det, der var forudset«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Lauge Sigurdur Jensen
Nu gider hun ikke høre på mere pis fra Trump
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sofie Marie Egeskov




























