Historisk debat om valgkampbidrag i USA

Senatet i USA har indledt en historisk debat om, hvordan særinteressers uhæmmede pengebidrag i amerikansk politik kan begrænses. Debatten er usædvanlig, fordi sammensætningen i Senatet for første gang gør det potentielt muligt at få gennemført en reform, som begrænser strømmen af ikke-regulerede midler i politik. Forkæmper for reformen, som tilhængerne i mange år har ønsket, er præsident George W. Bushs ærkerival og republikanske partifælle John McCain. Sammen med demokraten Russ Feingold er McCain 'utidig' nok til at bruge sin enorme medietække til at fremme reformen midt i præsidentens indkøringsfase. Hans forslag har fået en langt bedre modtagelse blandt demokraterne end hos hans egne republikanere. Målet er at hindre, at nogen kan købe sig til magt og indflydelse uden om de demokratiske kanaler. »Hvorfor kan vi ikke alle være enige om den indlysende sandhed, nemlig at valgkampbidrag i hundrede millioners klassen ikke er sundt i et demokrati«, sagde han, da kampagnen blev sparket i gang mandag. Debatten vil vare to uger. Legaliseret bestikkelse Modstanderne af reformen mener, at det i ytringsfrihedens navn bør være lovligt at støtte, hvem man lyster. Reformens forkæmpere anfører derimod, at finansieringen af amerikansk valgkamp i dag er legaliseret bestikkelse. Valgkampen i fjor blev den dyreste i USA»s historie. Den har kostet tilsammen 1,2 milliarder dollar (9,9 mia. kr.) for republikanerne og demokraterne. Omkring halvdelen heraf var såkaldte bløde penge - det er bidrag, som formelt går til partierne og skulle trække vælgere til stemmeurnerne, men som reelt overføres til politiske kandidater. Hvilket strengt taget er på kanten af loven. Det er disse bløde penge, McCain er ude efter. De bløde penge er øget eksplosivt de seneste 10 år. I 1992 var bidragene på 86 millioner dollar (711 mia. kr.) til begge partierne tilsammen. I 2000 var de på 487 millioner dollar (godt 4,0 mia. kr.). Den anden halvpart af valgkampbidragene er såkaldt hårde penge. Det er bidrag, der er betalt direkte til en kandidat eller hans valgkamp. Disse penge er reguleret af føderal lovgivning og må ikke overskride 1000 dollar (8260 kr.) til hver kandidat fra hver giver. Og det er heller ikke tilladt for erhvervsliv og fagforbund at bidrage. Bush støtter grænser Præsident Bush, som satte amerikansk rekord i indsamlede midler til sin præsidentvalgkamp, er modstander af et forbud mod bløde penge. Men han støtter et kompromisforslag om at sætte grænser for bidragene. Andre modstandere advarer om, at et forbud kan betyde to parti-systemets død. Ifølge det amerikanske dagblad Washington Post vil en reform af valgkampbidragene, hvis altså den vedtages, blive indbragt for domstolene og formentlig ende i USAs Højesteret, som så vil fastslå, at det i ytringsfrihedens navn bør være muligt at reklamere for hvem eller hvad, man vil. Også politiske kandidater. Men også enkelte demokrater er betænkelige ved en reform. I valgkampen til Senatet sidste år modtog demokratiske kandidater nemlig for første gang lige så mange bløde penge som deres republikanske rivaler. Ifølge det amerikanske dagblad New York Times toppede senator Hillary Clinton listen.