Makedoniens krig tager til

Politiken onsdag: Kampene i og omkring Tetovo eksploderede tirsdag eftermiddag ved 16-tiden, da makedonske kampvogne og tunge kanoner indledte en voldsom beskydning af UCK-stillinger i bjergene omkring byen, oplyser kilder på stedet. De siger, at man har lokaliseret nogle tunneler og huler i bjergene, hvor der skulle være militære stillinger og våbenlagre. Adskillige huse i nærheden af byens udkant stod i brand. »Vi har sat alle vore styrker ind, men gør vort bedste for at beskytte civilbefolkningen«, sagde den makedonske hærs talsmand, Blagoja Markovski. Den makedonske hær har i det seneste døgn fået hjælpe af vestlige militære rådgivere, der med moderne udstyr fra KFOR, NATOs fredsstyrke i Kosova, øjensynlig har lokaliseret UCKs stillinger i bjergene. EUs udsending, Javier Solana, afviste i går at forhandle med oprørerne. »Det er en fejl at forhandle med terrorister i dette tilfælde. Det anbefaler vi ikke. Problemerne må løses med politiske midler, ikke med vold«, sagde han efter forhandlinger med regeringen i Skopje. »Vi vil ikke begå den samme dumhed, som vi begik i Kosova, nemlig at forsvare faste stillinger som landsbyer. Vi vil føre klassisk guerillakrig, angribe fjenden, hvor han er svagest, og fordufte, når vi løber op mod en mur«, fortalte en makedonsk albaner her i Pristina. Han var på »hemmelig mission« for UCK. UCK i landsbyerne Fra flere albanske kilder, der er i telefonkontakt med slægtninge og venner i det vestlige Makedonien, kommer der oplysninger om, at UCK infiltrerer de små landsbyer i området, beordrer kvinder, børn og ældre til at søge i sikkerhed, mens de samtidig opfordrer våbenføre mænd til at slutte sig til den nationale befrielseskamp, som den kaldes. Den amerikanske ambassadør i Kosova, Christopher Dell, har været ude med skarpe ord: »Hvad der foregår, vil alvorligt skade mulighederne for øget autonomi for Kosovo. Kosovoalbanernes tavshed, når det gælder fordømmelse af ekstremisterne, vil mindske mulighederne for fortsat støtte fra det internationale samfund«, sagde han på et pressemøde. Kort sagt, hvad der sker i Makedonien, vil USA give Kosova i hvert fald en del af skylden for. »Det, der sker i Tetovo, er ikke eksporteret herfra. Det er en lokal bevægelse, der har været på vej igennem mange år. Men det er rigtigt, at unge herfra løber over bjergene og slutter sig til det nye UCK. En form for vennetjeneste. De hjalp os, da vi kæmpede mod serberne, nu hjælper vi dem mod makedonerne«, lyder vurderingen fra Beni Qena fra Kosova TV. Den albanske regering fordømmer, hvad udenrigsminister Paskal Milo kalder pseudo-patrioter. Politisk dialog må være sagen, siger man i Tirana. »Jeg er bange for, at det bliver værre, meget værre, før det kan blive bedre«, lød vurderingen fra en af Hans Hækkerups medarbejdere i FN-missionen UNMIK. »Makedonien er meget ringe udstyret til at klare en krise som denne. Regeringen er så svag og dårligt organiseret, at ministre selv må skrive deres breve. Og landet har ikke just hjulpet sig selv ved at anerkende Taiwan for en pose penge og dermed sat sig uden for det gode selskab i FN«, sagde han. Selvmodsigende svar Når man spørger albanske eksperter og vestlige diplomater om målene for det albanske oprør i Makedonien, får man en byge af ofte selvmodsigende svar. »Det er i bund og grund et spørgsmål om menneskerettigheder og politiske rettigheder«, siger Arber Vlahiu, redaktør og kommentator, der har krydset rundt i bjergene og talt med UCKs ledere på det seneste. »Det kan man ikke fremme med en automatriffel, men der kommer et tidspunkt, hvor folk taber tålmodigheden. Al den snak om et Storkosovo eller et Storalbanien, tror jeg ikke på. Det er en protest mod de etablerede politikere, både præsident Trajkovski, der fik mange albanske stemmer ved valget sidste år, og mod den albanske leder Arben Xhaferi, der er med i koalitionsregeringen. De lovede guld og grønne skove under valgkampen, men siden er der intet sket«, siger Vlahiu. Imens flygter folk fra det vestlige Makedonien. Etniske albanere flygter ind i Albanien og videre til Kosova. Andre rejser til Tyrkiet, hvor mange har slægtninge. Makedonere flygter mod øst. Bulgarien meddelte i går, at over 4.000 er kommet over grænsen de seneste dage. Der siver også bulgarere og etniske serbere ind i det sydlige Serbien. Det samlede antal er svært at gøre op, men uofficielle tal fra UNHCR, FNs flygtningeorganisation, siger ca. 20.000.