Skakspil om spioner

Politiken lørdag: Udvisningerne af diplomater fra både Washington og Moskva passer fint ind i det regelsæt, som USA og Rusland stiltiende har aftalt for spionkrigen på skakbrættet, siden deres spioner første gang gik ud i kulden for at udkæmpe et slag om informationer. Regel nummer et er: Bliver man fanget, så koster det brikker på brættet i form af hjemsendelse af diplomater. Regel nummer to er, at når den ene side udviser diplomater på grund af en spionafsløring, så følger det andet land trop og udviser et tilsvarende antal efterretningsofficerer, også selv om de ikke er blevet fanget med bukserne nede. Masseudvisningen fra USA kommer ikke som nogen overraskelse. Den har været ventet, siden Robert Hanssen fra det amerikanske forbundspoliti FBI i februar blev afsløret som russisk spion. Det var kun et spørgsmål om, hvor mange russere der ville blive udvist og hvornår. Vi ønsker demokrati og frihed, men vi ønsker ikke at få dikteret den amerikanske model. I første omgang ryger fire russere hjem efterfulgt af yderligere 46 inden 1. juli. I går svarede russerne igen. Fire amerikanere beordres ud af Rusland, og de vil blive fulgt af lige så mange, som amerikanerne udviser. Selv om det er den største masseudvisning siden Ronald Reagans Operation Famish med 80 udviste i 1986, så har USA valgt ikke at sende den russiske efterretningschef i Washington hjem. Han er kendt, fordi han udveksler oplysninger med amerikanerne. Farvel til samarbejde Ifølge formanden for det russiske Sikkerhedsråd Sergej Ivanov, selv tidligere medarbejder ved det russiske efterretningsvæsen, skal amerikanerne imidlertid ikke vente sig en fortsættelse af dette samarbejde i den kommende tid. Til Itar-Tass sagde han i går, at amerikanerne »godt kan glemme alt om et frugtbart samarbejde mellem efterretningsvæsnerne de kommende måneder«. Samarbejdet har ellers givet gode resultater i terrorismebekæmpelsen og kampen mod narkohandel og spredning af atomteknologi, sagde Ivanov. USA har frem for kongen på skakbrættet valgt at sende bønder hjem. Det skyldes, siger amerikanerne, at antallet af spioner i USA er optrappet med næsten 40 procent siden 1996. Under den kolde krig koncentrerede de sig om militære mål, men i dag handler det hovedsagelig om industrispionage. Amerikanerne afviser, at der er tale om en genoptagelse af den kolde krig, men præsident George W. Bush og hans regering er mere konfrontationssøgende end forgængeren Bill Clinton. Bush-folkene er stadig ved at gennemgå deres udenrigspolitik, men har optrappet retorikken og ønsker tydeligt at føle russerne på tænderne. Hasardspil Og det er lykkedes. I Rusland er det en udbredt opfattelse, at den nye amerikanske præsident ikke blot har genoptaget den kolde krigs skakspil med spioner, men har vovet sig ud i et farligt hasardspil, som først og fremmest handler om det planlagte raketskjold og NATOs udvidelse. Teorien i flere russiske medier lyder på, at USA ønsker at skabe en koldkrigsstemning, hvor det vil være nemmere at overbevise europæerne om nødvendigheden af et nyt missilskjold og NATOs udvidelse. Næstformanden for Dumaen, den tidligere russiske ambassadør i Washington Vladimir Lukin siger i en kommentar til Politiken, at han heller ikke vil udelukke en sådan sammenhæng, men han tror ikke, at »europæerne er så dumme, at de lader sig narre af den nye amerikanske regerings forsøg på at oppuste en Reagan-agtig koldkrigsstemning«. Ifølge Lukin lever præsident Bush, formentlig meget imod sin vilje, helt op til Karl Marx' teori om, at historien gentager sig to gange. Første gang som 'drama' under Reagan. Nu som 'farce'. »Den nye regering puster sig op og ønsker at demonstrere styrke«, siger Lukin, der er ledende medlem af det liberale parti Jabloko, »men den gør det dumt med denne intetsigende spionskandale, og får ingenting ud af sine forsøg på at lægge pres på Rusland. Vi ønsker demokrati og frihed, men vi ønsker ikke at få dikteret den amerikanske model«. Vladimir Putins fortid som KGB-agent fornægtede sig ikke, da den russiske præsident i går besøgte EU-topmødet i Stockholm. I bedste spionånd lykkedes det for Putin at gennemføre et pressemøde uden at nævne den diplomatiske krise med USA med et eneste ord. Kun to journalister fik lov at stille spørgsmål, begge på russisk.