Serbere uvidende om krige

Politiken torsdag: 65 pct. af serberne tror ikke på, at ikke-serbere blev dræbt i fangelejre i Bosnien under krigen frem til 1996. 89 pct. tror, at bomberne, der forårsagede en massakre på centralmarkedet i Sarajevo i februar 1994, var plantet af muslimer, der ville miskreditere serberne internationalt. 45 pct. afviser, at serbiske snigskytter overhovedet på noget tidspunkt beskød byen. Det er nogle af resultaterne af en opinionsundersøgelse gennemført af det respekterede analyseinstitut SMMRI i Beograd på vegne af radio- og tv-stationen B92. En af B92's højeste prioriteter for programplanlægningen er at få sandheden frem om fortidens krige. Til spørgsmålet om, hvem der bedst forsvarede den serbiske nation i det 20. århundredes sidste blodige årti på Balkan, kommer Ratko Mladic, øverstkommanderende for de bosnisk-serbiske styrker, ind på en førsteplads, fulgt af de bosniske serberes daværende politiske ledere Radovan Karadzic, den paramilitære militsleder Arkan, der blev myrdet sidste år, på tredjepladsen og den faldne jugoslaviske præsident Slobodan Milosevic på fjerdepladsen. Den internationale krigsforbryderdomstol i Haag har rejst anklager for »forbrydelser imod menneskeheden« imod alle fire. Unge hylder Arkan Den nuværende præsident, Vojislav Kostunica, er nummer otte på listen. Svetlana Logar, ledende forsker bag undersøgelsen, siger til Politiken: »Noget af det, som overraskede os mest, var, at de 18-29-årige placerede Arkan på førstepladsen. De unge optræder i alle vore andre analyser som de mest demokratiske, men dyrker altså samtidig en slyngel som Arkan som en helt«. Arkan ledede en frygtet gruppe paramilitære serbere i Kosova, der gik under navnet Arkans tigre. Undersøgelsen omfatter 2.171 repræsentativt udvalgte adspurgte på landsplan i Serbien. Det overrasker ikke Logar, at Milosevic kommer ind på fjerdepladsen: »Næsten alle, der nævner ham som helt, støtter fortsat hans Socialistparti, SPS«. Hun er heller ikke overrasket over, at Kostunica er så langt nede på 'heltelisten'. »Nej, for dette handler om krigsperioden i 1990erne, hvor Kostunica var ukendt for de fleste. I alle undersøgelser af serbernes holdning til nutiden er han uden konkurrence den store helt«. Undersøgelsen viser klart, at de fleste adspurgte ser kroatisk nationalisme som hovedårsagen til Jugoslaviens opløsning og de efterfølgende krige. USA og NATO rangerer også højt på listen, mens serbisk nationalisme rangerer på en 14.-plads i serbernes opfattelse af skyld. Krigsforbrydelser »NATO-bombardementerne bekræftede Milosevic-regimets propaganda blandt serberne. Folk sagde, at så havde han ret i, at omverdenen kun hader serberne. Flertallet anerkender ikke serbiske krigsforbrydelser, men kalder det almindelige krigshandlinger som selvforsvar«, siger Logar. Viser undersøgelsen, at serberne slet ikke er parate til at se selvkritisk på den blodige fortid? »Det er kompliceret, for lidt over 50 pct. erklærer faktisk, at de ikke føler at have fået sandheden og gerne vil have den. Der er tale om total forvirring i folks hoveder, for det er ikke længe siden, at de hørte en helt anden historie«. B92 har oplevet en seerstorm af protester imod udsendelser om den serbiske skyld i Bosnien og Kroatien. Analyseinstituttet har endnu ikke analyseret, om det har haft nogen virkning, men Logars egen holdning er klar. »Det er en fremragende indsats. B92 bombarderer folk med sandhed, men de kan kun ses i en del af landet, og der skal endnu mere til. Især debatter og mulighed for folk til at stille spørgsmål«. Svetlana Logar er skeptisk over for den sandheds- og forsoningskommission, som Kostunica nedsatte tidligere på året. »Men lad os nu give den tid. Det allervigtigste ville være en klar udmelding fra Kostunica om, at folk må begynde at tænke selv og ikke vente på sandheden fra ham. Under Tito tænkte Tito for serberne, siden tænkte Milosevic for dem og nu er det så Kostunica. Folks bevidsthed må simpelthen reorganiseres, så de bliver i stand til at bryde med den vane at vente på autoriteternes mening«. I sidste weekend arrangerede B92 en konference om sandheds- og forsoningsprocessen. Her deltog Kostunica, en stor del af den serbiske regering, der bl.a. lyttede til erfaringer fra den sydafrikanske sandhedskommission. Vojin Dimitrijevic, leder af Beograds Center for Menneskerettigheder, siger til Politiken: »Vores situation er meget mere kompliceret end den sydafrikanske netop på grund af krigene med så mange andre folk på Balkan«. Dimitrijevic har forladt Kostunicas kommission, bl.a. fordi han finder, at den består af for mange medskyldige serbiske nationalister. Han mener som mange andre på konferencen, at der i stedet bør nedsættes en kommission med medlemmer fra hele den krigshærgede region, hvis der skal skabes reel forsoning. »Det er selvfølgelig det eneste rigtige, og jeg tror også, at der er tilstrækkeligt mange gode kræfter i gang til, at det kan lade sig gøre«, siger Svetlana Logar. B92's direktør, Veran Matic, siger om undersøgelsen, at den viser, at Serbien »nok har skiftet regering, men Serbien har endnu intet lært om det blodige årti«.