Hjælpearbejdere forsøgte onsdag igen at transportere mad og andre nødforsyninger til de civile, der er strandet i landsbyer, der kontrolleres af etnisk albanske oprørere i Makedonien. Hjælpeoperationen er et led i en mad-for-vand aftale, der i givet fald vil repræsentere et gennembrud på et tidspunkt, hvor både den makedonske hær og de albanske oprørere har trappet deres indbyrdes kampe ned på tredjedagen af en skrøbelig våbenhvile. Oprørerne har således foreløbig lagt truslerne om at angribe hovedstaden Skopje på hylden. »Der har ingen militære operationer været natten til onsdag eller onsdag morgen«, sagde en talsmand for den makedonske hær Blagoja Markovski til det statslige nyhedsbureau, MIA. Skudvekslinger Men lokale radiostationer rapporterede om skudvekslinger nær Nikustak ikke langt fra Kumanovo, der ligger 40 kilometer øst for Skopje. Regeringen opfordrede til våbenhvile mandag morgen, og den oprørske Nationale Befrielseshær (NLA), som siger, at den kæmper for flere rettigheder til albanerne, der udgør henved 30 pct. af befolkningen i Makedonien, erklærede senere deres egen våbenhvile. Lastbiler fyldt med mel, ris, juice, mælk og bleer samledes tidligt onsdag ved en af hærens stillinger ved Bedinje nær frontlinien i udkanten af Kumanovo. »Vi vil igen forsøge at komme igennem med forsyninger til landsbyerne«, sagde Ramazan Shaqiri fra den makedonske hjælpeorganisation Jeta. Tusinder af civile har søgt ly for den makedonske regeringshærs bombardementer i en række landsbyer vest for Bedinje. Myndighederne blokerer Men nødhjælpskonvojen bestående af 26 lastbiler blev sendt tilbage med uforrettet sag både mandag og tirsdag, efter at de makedonske myndigheder havde afvist oprørernes krav om at lade journalister ledsage lastbilerne for at registrere forholdene i landsbyerne. Den makedonske regering afviste kravet med den begrundelse, at det ikke var sikkert for journalisterne at tage med ind i området. Krisen i Makedonien har bevæget sig tegn på fremskridt mod fred til frygt for at oprøret vil puste liv i en ny Balkan-krig. Oprørerne siger, at den albanske befolkning i Makedonien bliver diskrimineret i alt lige fra uddannelse til job af landets slaviske flertal.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Omar Alkhatib
De samme ord, jeg lærte at forsvare som palæstinenser, bruger flere danskere nu om sig selv
Lyt til artiklenLæst op af Omar Alkhatib
00:00
ANALYSE
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
1 DØGN
Debatindlæg af Gitte Edstoft Kristensen
Debatindlæg af Lauge Sigurdur Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























