Folkelig skepsis mod EUs udvidelse

Politiken onsdag: En folkeafstemning i Østrig om udvidelsen af EU, som Jörg Haiders højrepopulistiske Frihedsparti kræver, ville få optagelsen af nye EU-lande til at falde med et brag. Med 50 pct. imod udvidelsen og kun 32 pct. for er østrigerne det mest modvillige af samtlige EU-lande, fremgår det af Eurobarometers seneste meningsmåling fra april. Eurobarometer er EUs statistiske kontor, der med jævne mellemrum forsøger at måle bevægelserne i folkedybet. De første friske målinger efter topmødet i Göteborg, der satte dato på optagelsen af nye lande i EU, viser dog en svagt stigende opbakning til udvidelsen. I Finland går 51 pct. nu ind for udvidelsen mod 45 pct. i målingen fra april. Antallet af modstandere er steget fra 37 til 38 pct. I Litauen - det første af ansøgerlandene, der er kommet med en meningsmåling efter topmødet i Göteborg - er der nu for første gang i tre år et absolut flertal af vælgerne, der vil ind i EU. Målingen viser, at 50,7 pct. af litauerne ville stemme ja til medlemskab af EU, hvis der blev gennemført en folkeafstemning netop nu. Det er en stigning på omkring fire pct. i forhold til sidste måned. Lige over 27 pct. ville stemme nej. Lille flertal I EU-landene som helhed er der et beskedent flertal for udvidelsen med 44 pct. for og 35 pct. imod, viser målingen. Det mest slående tal i den tværeuropæiske meningsmåling er imidlertid, at de europæiske borgere er bedøvende ligeglade med ansøgerne. På spørgsmålet om udvidelsen bør prioriteres i EU svarer kun 26 pct. ja, mens 62 pct. svarer nej. Tallene afspejler, at politikernes vedholdende begrundelse for udvidelsen er spildte guds ord på Balle-Lars. Den danske statsminister Poul Nyrup Rasmussen kalder det 'Fredens projekt', og den tyske forbundskansler Gerhard Schröder slår på den samme streng: »Vi har nu en enestående chance for at gøre hele Europa til et sted med varig fred og demokrati«, sagde den tyske forbundskansler i går. Vælgerne er helt enige i, at den absolut vigtigste opgave for EU er at sørge for fred og sikkerhed. Det siger hele 88 pct. af de adspurgte. Kun 7 pct. er uenige. Men deraf følger altså ikke at udvidelsen er et vigtigt projekt. Tværtimod. Alle andre emner, som spørgerne i Eurobarometer kunne finde på, er vigtigere. Over 80 pct. siger, at EU skal prioritere kampen mod arbejdsløshed, organiseret kriminalitet, fattigdom, social udstødning samt at beskytte miljøet og forbrugerne. Næsten lige så mange mener, at EU skal prioritere borgernes grundrettigheder og øget åbenhed. Den fælles valuta euroen er helt nede på en niendeplads, fulgt af interne reformer i EU og en styrket udenrigspolitik. Først helt nede i bunden - og som det eneste af de mange emner, hvor der ligefrem er flertal imod en indsats fra EU - kommer udvidelsen. Problemet er penge Målingen antyder, at problemet ligger i pengepungen. Hvis det var Norge og Schweiz, der søgte, ville der overhovedet ikke være nogen problemer. Tallene er de samme for begge de rige lande: 70 pct. ville med glæde optage dem, mens kun 14 pct. ville modsætte sig. Derfra falder begejstringen støt og sikkert i takt med ansøgernes velstand ned til Rumænien, hvis optagelse kun får opbakning fra 33 pct. Tyrkiet, der også er kandidat til EU-medlemskab, men som endnu ikke er indbudt til forhandlinger, ligger i bund med en støtte på 30 pct. En af de ting, der bekymrer, er EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed. Navnlig i Tyskland og Østrig er der bekymring for udsigten til en invasion af billig arbejdskraft, når de østeuropæiske lande optages. EUs udvidelseskommissær Günter Verheugen vurderer, at 90 pct. af modstanden mod udvidelsen skyldes bekymring for den fri bevægelighed,og minder om ,at de lande, som ønsker det, kan vente i op til syv år med at åbne grænserne. Bekymring Centralt placerede kilder i kommissionen er langt mere bekymrede for udviklingen i ansøgerlandene. I Polen har regeringen lagt en benhård forhandlingslinie, og det går ekstremt langsomt med at tilpasse sig EUs regler. Hvis den nuværende kurs fortsættes, kan Polen ikke være med blandt de første nye EU-lande, der bydes velkommen på topmødet i København i december næste år. »Vi kunne lukke forhandlingerne om tre uger. Men de indrømmelser, vi måtte give, ville ikke vinde folkelig opbakning«, forklarede Jerzy Buzek efter sit møde med Gerhard Schröder i går. Mange ansøgerlande har oplevet en betydelig økonomisk fremgang. De udenlandske investeringer, der har båret økonomien frem, er kommet i forventning om en snarlig optagelse i EU med fri adgang til det indre marked. Men vælgerne drager den modsatte konklusion, nemlig at de klarer sig glimrende uden EU, siger kilder i kommissionen.