Splittelse mellem USA og Israel

En israelsk soldat afviser nogle palæstinensere ved en vejspærring udenfor Hebron på den sydlige Vestbred. Foto: AP
En israelsk soldat afviser nogle palæstinensere ved en vejspærring udenfor Hebron på den sydlige Vestbred. Foto: AP
Lyt til artiklen

Politiken torsdag: Israels ministerpræsident, Ariel Sharon, vedgik i går i Washington, at der er opstået splittelse mellem USA og Israel i spørgsmålet om, hvordan fredsforhandlingerne mellem israelerne og palæstinenserne skal fortsætte. Samtidig ankom USAs udenrigsminister, Colin Powell, til Egypten som første mål på en diplomatisk mission i Mellemøsten, hvor han skal forsøge at cementere den to uger gamle våbenhvile mellem de to parter. Efter samtaler i går med Egyptens Hosni Mubarak skal Powell i dag mødes med Sharon og palæstinensernes Arafat. Usikkerhed om resultat Sharon såede imidlertid tvivl om den amerikanske missions muligheder for succes. »I spørgsmålet om bosættelser er den amerikanske position forskellig fra vores«, sagde Sharon ved et pressemøde i går efter at være mødtes med USAs præsident, George W. Bush, i Washington. USA mener, at Israel bør leve op til kravet om fastfrysning af bosættelserne. Kravet indgår i den fredsplan, der er foreslået af en international kommission ledet af den amerikanske ekssenator George Mitchell. USA og Israel har også et forskelligt syn på, om volden i de besatte områder er aftaget så meget, at forhandlingerne kan gå videre til næste fase. Sharon fastholder, at han ikke vil acceptere amerikanernes definition af 'nedgang i volden'. Han kræver 10 dages fuldstændig ro, før området kan begynde at tælle den 6-8 ugers afkølingsperiode, som er nævnt i Mitchell-kommissionens plan. USA-pres kan vende Analytikere vurderer ifølge Reuters, at uoverensstemmelsen mellem Sharon og Bush kan føre til, at det diplomatiske pres fra USA nu vil tippe over og i højere grad komme til at ligge på israelerne end på palæstinenserne. Powell skal i dag forsøge at overtale israelerne og palæstinenserne til at gennemføre de næste tre punkter, som Mitchell-kommissionen i maj i år foreslog skulle følge efter etableringen af en våbenhvile. Efter den omtalte afkølningsperiode, hvis længde der er uenighed om, skal parterne foretage 'tillidsskabende foranstaltninger', og en af disse er netop en israelsk fastfrysning for alt byggeri i bosættelserne. Herefter skal de reelle fredsforhandlinger genoptages. Sharons plan Tirsdag aften præsenterede Ariel Sharon for første gang sin plan for det, han kalder en »realistisk aftale«, over for USAs præsident. Planen er i flere stadier og skal give palæstinenserne »delvis suverænitet« i »territorialt sammenhængende« dele af Vestbredden, mens Israel vil fastholde kontrollen med Østjerusalem og to »sikkerhedszoner«: Én langs grænsen til Jordan og én langs våbenhvilelinien fra 1948, den såkaldte grønne linie mellem Israel og Vestbredden. Sharon forklarede ikke, hvor mange procent af Vestbredden, han vil give palæstinenserne. Men tidligere har han talt om 42 procent. Ved forhandlingerne i Camp David sidste år afviste Yassir Arafat et territorialt tilbud på 90-96 pct. af Vestbredden og hele Gaza.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her