Milosevic anklages for flere massakrer

Politiken søndag: De serbiske soldater og politifolk kom tidligt om morgenen den 27. april 1999 til Carragojs, Erenik og Trava-dalen i den vestlige del af Kosova. De etablerede vejspærringer og begyndte at gå fra hus til hus for at drive de albanske beboere ud på landevejene mod Albanien og Makedonien. I Meje, Korenice og Meje Orize blev mændene skilt fra kvinderne. Mange blev skudt på stedet, og 300 albanske mænd fra området er stadig savnet. Hændelsen er endnu én i rækken af massakrer begået under krigen i Kosova i 1999. Men nu er henrettelserne i de tre landsbyer blevet en del af et udvidet anklageskrift mod den fængslede tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milosevic ved FNs krigsforbryderdomstol i Haag. I forvejen var der opført 16 punkter om fordrivelser og massakrer i byer over hele Kosova i anklageskriftet. Men nu er sagen udvidet med yderligere fem anklager. Den anden nye anklage drejer sig om fordrivelsen af omkring 40.000 albanere fra otte landsbyer i Vucitrn kommune den 2. maj 1999. I løbet af denne aktion dræbte serbiske styrker 104 kosovaalbanere. Det tredje anklagepunkt beskriver en række massakrer i løbet af marts, april og maj i Kacanik kommune. Drab på fanger For det fjerde fremhæves massakren i fængslet i Dubrava den 22. og 23. maj samme år, hvor flere hundrede albanske fanger blev samlet ved fængslets sportsplads. Fangerne fik at vide, at de skulle overføres til et fængsel i Nis i Serbien. Men uden advarsel åbnede uniformerede fængselsvagter ild mod dem fra vagttårnene. Mange fanger blev dræbt på stedet, mens andre blev sårede. Næste dag blev flere fanger skudt. I alt blev omkring 50 fanger dræbt. Som det femte anklagepunkt nævnes udslettelsen af næsten en hel albansk klan med efternavnet Berisha i Suva Reka. Navnene på alle de henrettede i disse massakrer indgår i det netop offentliggjorte anklageskrift, som Haag-domstolens chefanklager Carla Del Ponte underskrev allerede fredag, kun ganske få timer efter at Slobodan Milosevic ankom i helikopter til fængslet i Haag. Det udvidede anklageskrift vil blive læst op for Milosevic, når han tirsdag for første gang præsenteres i retten. Den egentlige retssag begynder dog først om adskillige måneder. Sagen mod Milosevic omfatter også fire andre anklagede, som havde topposter under krigen i Kosova: Serbiens præsident Milan Milutinovic, den fhv. jugoslaviske vicepremierminister Nikolaj Sainovic, den fhv. jugoslaviske forsvarschef Dragoklub Ojdanic og den fhv. serbiske indenrigsminister Vlajko Stojiljkovic. Ingen af de fire andre anklagede er endnu blevet arresteret og overført til krigsforbryderdomstolen. Chefanklager Carla Del Ponte har desuden bebudet, at Slobodan Milosevic senere vil blive anklaget for at stå bag forbrydelser i Bosnien og Kroatien begået i perioden 1991-95. Hovedmanden Det er netop den direkte forbindelse mellem den tidligere statsleder og fordrivelsen samt de brutale nedskydninger af civile, som bliver det afgørende punkt i den kommende sag. Chefanklager Carla Del Ponte skal dokumentere, at Milosevic var arkitekten bag deportationerne og de mange henrettelser. Del Ponte skriver i anklageskriftet, at de fem anklagede blandt andet planlagde og beordrede disse deportationer og mord, hvilket domstolen karakteriserer som en forbrydelse mod menneskeheden.