Sharon frygter anholdelse

Politiken tirsdag: Til trods for at Belgien i går overtog formandskabet i EU, vil Israels regeringschef, Ariel Sharon, ikke som oprindeligt planlagt besøge Bruxelles, når han på torsdag for første gang som ministerpræsident besøger Europa. Officielt hedder det, at Sharons tidsplan er presset, men de israelske medier har i går beskæftiget sig med en anden mere indlysende årsag til, at Bruxelles er faldet ud af rejseplanen: frygten for, at Ariel Sharon vil blive tilbageholdt af de belgiske myndigheder. Den belgiske anklagemyndighed accepterede i går at indlede undersøgelser i den sag mod Sharon, som i forrige uge blev rejst af 23 overlevende og 5 vidner fra massakren i de palæstinensiske flygtningelejre Sabra og Chatila i Beirut i 1982. Sagen er rejst i henhold til en særlig belgisk lov om internationale forbrydelser. Massakren De 28 palæstinensere kræver Sharon, der i 1982 var Israels forsvarsminister, dømt for krigsforbrydelser. Israel havde invaderet Libanon i forsommeren og overtog dagen inden massakrerne kontrollen med Vestbei-rut. Det var israelske soldater, der gav de kristne militsstyrker, falangisterne, mulighed for at trænge ind i de palæstinensiske bydele, hvor de i løbet af to døgn dræbte over 800 mennesker, hovedparten gamle, kvinder og børn. En israelsk dommerundersøgelse, der blev nedsat i efteråret 1982, Kahanakomissionen, placerede et indirekte og personligt ansvar for massakrerne hos Sharon og anbefalede, at han ikke mere burde have tillidsposter i det israelske sikkerhedssystem. Hverken han eller andre israelske officerer er blevet yderligere straffet i forbindelse med massakrerne. Ingen har forsøgt at holde lederen af den falangistmilits, der udførte massakren, Elie Khobeika, retligt ansvarlig. I Belgien er den internationale krigsforbryderlovgivning blevet en juridisk varm kartoffel, og en række belgiske jurister mener, at loven, der giver hvem som helst ret til at anklage andre for krigsforbrydelser uanset statsborgerskab og uanset, hvor forbrydelserne er blevet begået, er et fejlgreb. Retssagen komplicerer EUs ønske om at komme til at spille en mere aktiv rolle i forsøgene på at løse Mellemøstens seneste krise. Våbenhvile svækket Den vakkelvorne våbenhvile mellem israelere og palæstinensere blev yderligere svækket i går, efter at israelsk militær i de tidlige morgentimer dræbte tre aktivister fra Islamisk Jihad på Vestbredden. Kort efter eksploderede to bomber plantet af PFLP-aktivister i den israelske by Yehud. Ingen kom noget til. Sent i går eftermiddags blev en israeler skudt og dræbt i et baghold nær Vestbredden. Mindst 472 palæstinensere, 120 israelere og 13 israelske arabere er blevet dræbt, siden den seneste palæstinensiske opstand begyndte.